-
Som ung roede Christian over Atlanten. Nu skal han ud i nyt hajfyldt farvand
المصدر: BDK Borsnyt / 09 مايو 2024 05:00:16 America/Chicago
Da Christian Havrehed forberedte sig på at ro over Atlanterhavet, gav han sin kæreste et ultimatum. Enten accepterede hun hans vilde plan, eller også måtte de gøre det forbi. De blev sammen. De blev gift. De fik børn. Og nu skal han ud og ro igen. I 2001 blev Christian Havrehed den første dansker til at ro over Atlanterhavet. Det skete i en topersoners robåd, og med sig havde han sin kinesiske makker, Sun Haibin. Det var en bedrift af de helt særlige. Hvordan vil han slå dén? 25. maj sætter den i dag 54-årige Christian Havrehed ud på en ny roning i et af verdens farligste farvande. Det sker, når han ror i båd fra Kina til Japan. Turen vil tage over en måned og vil nok en gang ske sammen med hans kinesiske makker. Det er ikke alene første gang, nogen sætter ud på langfart i robåd fra Den Kinesiske Folkerepublik. Det vil også være en færd, der fører Christian Havrehed og Sun Haibin gennem et farvand, hvor den kinesiske, russiske og japanske flåde jævnligt holder øvelser. Og så er der stormene. Og nå ja … hajerne. »Vi er måske lidt nogle tosser,« griner Christian Havrehed, da Berlingske fanger ham i telefonen. »Men man lever jo kun én gang«. Så sådan må det blive, og for danskeren er der faktisk mening med galskaben. Hvad gør en eventyrer, når alt er på Google? I år 2000, da Christian Havrehed befandt sig i Hongkong, mødte sin kæreste og forberedte sig på den store atlanterhavsrejse, opdagede han en særlig bog. Den handlede om den kinesiske opdagelsesrejsende Xu Fu, der blev sendt ud af Kinas kejser i år 210 før vor tidsregning. Hans mission: Han skulle opsøge en magisk drik, livets eliksir, så Xu Fu satte kursen mod øst. Efter 800 kilometer kom han til Japan, hvor han fulgte kysten, og den dag i dag findes der mindesmærker for hans færd. Xu Fu huskes som en helt. Han huskes også for mysteriet, for pludselig, midt under sin færd, forsvandt han. Nu vil Christian Havrehed gentage Xu Fus rejse, forsvindingen undtaget. Færden er så særlig, at den har fået et officielt ekspeditionsflag fra den prestigefyldte Explorers Club. Men turen handler om langt mere end selve rejsen. GRAFIK INDSÆT KORT HER, TAK. SLET DENNE LINJE NÅR KORT ER INDSAT. For den danske eventyrer er opsigtsvækkende roninger blevet hans livsvej. I årevis har den vilde udfordring været målet. Men nu skal det være forbi. Christian Havrehed mener, at det er tid til at gentænke, hvad et eventyr består i. Mennesker som ham selv skal genopfinde deres formål, for hvor der engang fandtes steder, mennesker aldrig havde været, er den tid forbi. »Der er ikke rigtig noget tilbage på jordens overflade, der ikke er besøgt. Alt er på Google,« siger Christian Havrehed: »Alle kan i dag købe sig til en tur op på Mount Everest. Du kan betale 65.000 dollar og blive slæbt op på toppen.« »Jo, ja, det er da en slags eventyr. Men det kan på ingen måde måle sig med, hvad folk gjorde førhen,« siger Christian Havrehed. Roald Amundsen, Thor Heyerdahl og Vitus Bering var store mænd fra en svunden tid. Mænd, der gjorde det utrolige. De rejste ud i det ukendte. »Terra incognita,« udbryder Christian Havrehed. Den tid er ikke mere. »Og hvad skal man så gøre? Blive den første til at gå baglæns op ad Mount Everest? Gøre det med bind for øjnene eller kun iført underbukser?« morer eventyreren sig. I en verden, hvor eventyr er blevet et kommercielt foretagende, skal der noget andet til. Den kinesiske Columbus Dødsprocenten for dem, der er dristige nok til at krydse et ocean i robåd, er kun 0,8. Altså dør de færreste, der tager på langfartsrotur. Dødsprocenten for at bestige Mount Everest ligger faktisk højere – på hele fem procent, siger Christian Havrehed. Da han roede over Atlanten, var han en af de første 100, der gjorde forsøget. I dag har næsten 1.700 gjort det. Den slags eventyr er blevet normale. Måske endda lidt kedelige. I stedet bør eventyrere finde en ny mening, mener danskeren, og for ham handler det om at fortælle en ny historie. Christian Havreheds mission er derfor at vise verden, hvem Xu Fu er, og han håber, at han kan øge vesterlændinges forståelse for, at andre civilisationer også drog ud for at »opdage« verden. Vi havde Columbus og Leif den Lykkelige. Kina havde mennesker som Xu Fu. Så forskellige er vi egentlig ikke, lyder pointen, og Christian Havreheds håb er nu, at projektet kan være med til at bygge bro mellem Danmark og Kina i en turbulent tid. »Man tager jo ikke afsted for at dø« I weekenden er det tid til at pakke, og den følgende mandag rejser han til Kina. Han forventer, at pressen »går amok« i Kina, når de drager afsted. Nu mangler kun de sidste detaljer at falde på plads. Sikkerheden, logistikken, alting. Den endelige tilladelse til afrejsen skal på plads. Og så er der det mentale. »Mine børn har endnu ikke rigtig prøvet, at jeg har været afsted på et stort eventyr.« »Det er mest hårdt at være den, der er på land. Det er hårdere at sidde der og tænke end at være afsted på eventyret. Fantasien kan hurtigt løbe af med en. Mine børn er i dag 20 og 19. Det er også derfor, jeg først tager afsted nu,« siger Christian Havrehed, der hentyder til, at børnene ikke skulle risikere at miste deres far, når de var små. Han har planlagt først at gennemføre rejsen nu, fordi det ikke skulle gå for hårdt ud over nogen, hvis der skete ham noget. »Altså, det kan lyde, som om jeg har planlagt at begå selvmord. Men ville jeg det, kunne det gøres hurtige og billigere,« griner Christian Havrehed, der skam har tænkt på det hele. Havet er omkring 20 grader, når de ror ud. Falder de i vandet eller bliver de sejlet ned, dør de ikke af kulde. Farvandet er særdeles besejlet. Nogen vil hurtigt kunne komme dem til undsætning, hvis uheldet er ude. »Man tager jo ikke ud for at dø. Man tager ud for at leve.« Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/som-ung-roede-christian-over-atlanten-nu-skal-han-ud-i-nyt-hajfyldt